De smukkeste paladser ved Canal Grande: Fra Markuspladsen til Accademia

De smukkeste paladser ved Canal Grande: Fra Markuspladsen til Accademia
De smukkeste paladser langs den sydlige del af Canal Grande: Fra Markuspladsen til Accademia

Alle kender billederne af de storslåede paladser ved Canal Grande. De ligger på række til venstre og højre om kanalen som en kostbar perlekæde. Her får du et indblik i de smukkeste paladser gennem tekst og billeder. Nyd panoramaturen, og find ud af på forhånd, hvad du bør lægge mest vægt på i Venedig.

Her får De kun præsenteret de vigtigste, mest kendte og smukkeste paladser. Hvis denne rejseguide skulle omfatte alle 200 paladser, ville den blive alt for omfangsrig. Desuden ville De blive overvældet af mængden af oplysninger og tips. Derfor koncentrerer vi os om de smukkeste og mest kendte.

Med vaporettoen gennem Canal Grande

Langt den største del af Canal Grande er Kan IKKE tilgås til fods. Med undtagelse af nogle få meter til højre og venstre for Rialtobroen, hvor man kan gå ad en smal sti langs bredden, er man nødt til at tage en bådtur gennem kanalen for at nyde seværdighederne og paladserne.

Her kan du vælge mellem 3 varianter:

  • Panorama-turen med en privat vandtaxi, der er reserveret udelukkende til jer
  • En guidet tur med en båd fra Ali Laguna
  • En vaporetto fra ACTV (offentlig transport)

Uanset hvilken variant De vælger, bliver det under alle omstændigheder en imponerende oplevelse.

Brenta: Kanalen er den sidste del af floden Brenta. Hvis man kigger nøje efter, kan man se, at vandet i kanalen altid bevæger sig meget langsomt. Canal Grande er 4 kilometer lang og mellem 30 og 70 meter bred.

I alt ligger der omkring 200 paladser på begge sider af kanalen. Her får De kun de smukkeste og mest interessante at se. Desuden har vi bevidst undladt at medtage den uendelig lange liste over tidligere ejere og årstal.

Grundlæggende opdeling af facaden

Ud fra facadens opdeling kan man allerede få et ret godt indtryk af, hvordan et palads blev brugt:

Vandprojektil: Da alle paladser er bygget på vandet på talrige træpæle, bliver stueetagen ofte også Vandprojektil kaldes. Dette dæk er som regel åbent, så det er bedre egnet til transport af varer til skibene.

Mezzanin: Halv- eller mellemetage med lavere loftshøjde. Den bruges oftest til regnskabsafdelingen og som tjenestefolksbolig.

Portego: Første sal er næsten altid den Piano nobile med de typiske vinduer med flere ruder. Bagved ligger som regel Portego, paladsets pragtfulde sal. Til venstre og højre herfor er der mindre rum til privat brug

Anden sal: Derudover er der endnu et piano nobile med Portego-vinduer

loftsetage: Til personalet og køkkenet, ofte lavere. Til højre på billedet.

Rumudnyttelse: Flere vinduer ved siden af hinanden på første eller anden sal, eller en loggia, tyder altid på, at der indeni er et stort repræsentationsrum. De enkelte sidevinduer til højre eller venstre for disse er som regel private rum.

Piano nobile, Andet piano nobile

Oversættelse: Piano = etage, Nobile = adelig, ædel, fornem

Den fornemme etage, der på fransk ofte kaldes »Bel Étage«, er som regel husets hovedetage. På denne etage ligger de vigtigste stuer og soveværelser. Det er som regel første sal og ligger dermed over stueetagen.

Da husene i Venedig IKKE har kælder, består stueetagen som regel kun af forhallen, mindre rum (tjenesterum) og trappen op til første sal, som er indrettet på en elegant og fornem måde. Dette er især vigtigt i Venedig, da det forhindrer fugt i at trænge ind på denne etage.

Man kan også genkende „Piano nobile“ udefra på de store vinduer, altaner og åbne loggier.

Et andet piano nobile: Secondo piano nobile

Mange paladser har oven over første etage endnu en „adelsetage“. Her findes værelser med en mere privat karakter, soveværelser osv., som det fremgår af billedet, hvor Ca‘ d’Oro i Venedig er vist som eksempel.

Både Piano Nobile og Secondo piano nobile fungerer som regel som private rum for ejerfamiliens brug.

Den sprængte gavl

En brudt gavl er en gavl, hvor midten ikke er lukket, men åben (brudt). Denne midterste del fremstår ufærdig og virker „brudt“. Den kan dog være udsmykket med forskellige designelementer.

Den anvendes især i barokstilen. Ofte bruges den, som her på billedet, også som dekorativ gavl, afslutning eller overdækning af vinduer, døre eller indgangsportaler. På billedet ses en sådan spids gavl, som den der kan ses over portalen til kirken S. Stae.

Ornamenter

Det filigrane arbejde, som stenhuggerne udfører på vinduer, balustrader, altaner eller vægflader, kaldes masværk. I mange geometriske mønstre er stenen også helt udhugget, så den ligner et stenskelet. Maßwerk blev især anvendt i gotikken. I denne epoke var det et af de vigtigste designelementer på balustrader, gangbroer, emporer og tårnhætter.

De finere stenstrukturer blev ofte forstærket med jernplugger for at øge stabiliteten, da mørtel alene ofte ikke var tilstrækkeligt. Hullerne i stenene, hvor jernpluggerne sidder, er fyldt med bly. De udvendige mønstre er naturligvis stærkt udsat for vejrpåvirkning. Dette gælder især for Venedig, da luften her indeholder salt fra lagunen.

Arkitekturens epoker

Venedig blev grundlagt i år 421. Siden da har byen gennemgået adskillige arkitektoniske epoker, som man stadig i dag kan se tydeligt.

Den „officielle“ grundlæggelsesdato er den 25. marts 421. I dag antages det dog for det meste, at lagunen først blev beboet i det 7. århundrede e.Kr., ikke i det 5. århundrede. Den 25. marts er sandsynligvis valgt, fordi det er festen for Jomfru Marias bebudelse, som Venedig har en MEGET tæt tilknytning til.

Lagunen som husets fundament

På billedet ses et udsnit af Venedigs lagune. Sådan så det ud før i tiden, før de første huse blev bygget. Venedig består af mange små øer, der er adskilt fra hinanden af små vandkanaler. Her kan man stadig i dag genkende det oprindelige lagunelandskab. De tidligere vandkanaler er i dag de talrige kanaler, som Venedig er gennemkrydset af. I den ofte sandede og ustabile undergrund, som man ser her på billedet, blev der slået mange træpæle ned, og husene blev bygget ovenpå dem.

Selvom paladserne varierer betydeligt i størrelse, har de som regel en fælles arkitektonisk stil: en dominerende midterdel med højre og venstre fløj.

Den røde marmor stammer hovedsageligt fra Verona (rød marmor), og den hvide kalkmarmor fra Istrien.

Oversigtskort med venstre og højre placering

Planen er udarbejdet af http://www.OpenStreetMap.org – © OpenStreetMap-bidragydere

På kortet kan De se de vigtigste seværdigheder i den sydlige del af Canal Grande mellem Markuspladsen og Accademia-broen. Rækkefølgen i beskrivelsen følger vaporetto-ruten gennem kanalen, der starter ved Markuspladsen og går mod banegården.

Venstre – Højre: Angivelserne til højre eller venstre henviser ligeledes til sejlretningen for din båd, med udgangspunkt på Markuspladsen i retning mod banegården. Nyd den imponerende atmosfære ved de smukke paladser og det livlige skibstrafik på kanalen, og forestil dig, hvordan handelsskibene i gamle dage bragte deres varer til købmændene.

Til venstre: Punta della Dogana ved indgangen til Canal Grande

Punta della Dogana
Punta della Dogana

Den gamle toldbygning i Venedig fra 1677 er i dag et kunstmuseum. Dens trekantede form adskiller Canal Grande i nord fra Canal Giudecca i syd. I spidsen af trekanten ligger Dogana da Mar

Tidligere, i begyndelsen af det 15. århundrede, blev alle varer, der ankom til byen ad søvejen, både fortoldet og oplagret her og omladet til mindre skibe, så varerne også kunne transporteres gennem de smalle kanaler til alle dele af byen.

Læg mærke til de to slaver helt øverst på bygningen, der holder en gylden kugle. På kuglen drejer Fortuna, vejrhane, i vinden.

I dag er Punta della Dogana et museum for samtidskunst i Venedig. Her udstilles kunstværkerne fra François Pinault-fonden. Det er en af verdens største samlinger af samtidskunst.

Til højre: Hotel Bauer Palazzo

Hotel Bauer Palazzo
Hotel Bauer Palazzo

Huset til venstre på billedet er Bauer Palazzo. Til hotellet hører også restauranten „De Pisis“. Til venstre på billedet, foran hotellet, står Frihedsstatuen i miniatyr. Til højre for Hotel Bauer Palazzo, i huset med de farvestrålende flag, ligger det sen-gotiske Palazzo Giustinian a San Moisè. Der har Biennalen sit hovedsæde.

Hotellets hjemmeside er: http://www.bauervenezia.com/

Til venstre: Santa Maria della Salute

Santa Maria della Salute
Santa Maria della Salute

Lige bag Dogana da Mar ved indgangen til Canal Graden ligger votivkirken Santa Maria della Salute.

Votiv = løfte.  Votivkirker er kirker, der er opført som tak eller som tegn på, at et bestemt ønske er blevet opfyldt.  Den blev opført i barokstil. Dens kuppel er et vartegn for Venedig, der kan ses langvejs fra. Særligt iøjnefaldende er de enorme snegleformede volutter (rullede ornamenter).

Dogen Nicolò Contarini lovede Jomfru Maria at opføre en kirke som tak for, at pesten var ophørt i 1630. Byggeriet af kirken strakte sig over i alt 50 år. Kirken har en ottekantet grundplan med to kupler og to klokketårne og er fuldstændig beklædt med marmor.

1.000.000 Salute- står angiveligt på over en million træstammer, der hver er fire meter lange.

På den store kuppel står Immaculata, den ubesmittede – immaculata – Guds Moder med tolv stjerner fra Johannes’ Åbenbaring, mens den mindre kuppel bærer en figur af Sankt Markus.  Kirkens indre er ret nøgternt sammenlignet med den pragtfulde ydre arkitektur. Men du bør under alle omstændigheder lægge mærke til marmorgulvet og kaste et blik på hovedalteret: En lille putto jager, efter at Guds Moder er trådt til, pesten fra Venedig væk, der er afbildet som en gammel, afskyelig kvinde.

Til højre: Palazzo Contarini Fasan

Palazzo Contarini Fasan
Palazzo Contarini Fasan

Palazzo Contarini Fasan kaldes ofte også ‚Casa di Desdemona‘. Selvom det ikke er så højt og bredt som mange andre pompøse paladser, er det alligevel bemærkelsesværdigt på grund af sin særlige, filigrane udsmykning. „Desdemona“ betyder „den skæbneforfulgte“ – sådan lyder betydningen af hendes navn – og er Othellos hustru i Shakespeares tragedie af samme navn, „Othello“, som både Rossini og Verdi har sat musik til.

Læg mærke til de store våbenskjold og de særligt smukke altaner. De Ornamenter på altanen Disse ornamenter med fiskeblærer findes kun én eneste gang i Venedig.

Til højre: Palazzo Gritti

Palazzo Gritti
Palazzo Gritti

Paladset Pisani Gritti er et gotisk palads. Ligesom mange andre paladser i Venedig havde facaden ud mod kanalen engang freskomalerier, som nu er gået tabt – hvilket er en skam, for ingen ringere end Paolo Veronese selv havde malet dem i det 16. århundrede.

De to brede sidefløje til venstre og højre for den 5-delte loggia er bemærkelsesværdige. Man kan tydeligt skelne mellem den første og den anden Piano Nobile.

Vandetagen er meget lav og fungerer i dag som en terrasse med en fantastisk udsigt over Canal Grande. I dag ligger luksushotellet Gritti Palace der.

Hotellets hjemmeside er: http://www.thegrittipalace.com/de

Til højre: Palazzo Barbarigo Minotto

Palazzo Barbarigo Minotto
Palazzo Barbarigo Minotto

Vil De opleve en opera i et lille rum, hvor De nærmest sidder midt på scenen og kan opleve det hele på tæt hold? F.eks. Verdis opera *La Traviata*?

Så er Palazzo Barbarigo Minotto det helt rigtige sted for jer. Det er den høje, hvide bygning midt på billedet. Linket til hjemmesiden er: http://www.musicapalazzo.com

Vær opmærksom på, at alle paladserne langs Canal Grande ligger på række, og at (næsten) ingen af husene rager længere ud i kanalen end de andre. Det betyder, at kanalen næsten ligner en flod, hvor paladserne ligger på række langs bredderne som en perlekæde.

Til højre: Palazzo Corner della Ca‘ Granda (præfekturet)

Palazzo Corner della Ca' Granda (præfektur)
Palazzo Corner della Ca‘ Granda (præfektur)

Man kan straks se, at ejerne af dette monumentale renæssancepalads (familien Corner) hørte til byens rigeste. Ved opførelsen blev der lagt særlig vægt på, at det skulle fremstå imponerende og majestætisk. Navnet Ca’ Granda (Det Store Hus) henviser også til dette. Det rager tydeligt op over de omkringliggende huse. Bemærkelsesværdige er også de ovale tagvinduer, som senere blev kopieret adskillige gange i Venedig.

I dag fungerer bygningen, efter en grundig renovering, som sæde for præfekturet og provinsforvaltningens kontorer. (Prefettura – Ufficio Territoriale del Governo di Venezia)

Som udgangspunkt angiver flag på facaden altid, at der er tale om offentlige bygninger tilhørende byen Venedig, regionen Venedig eller domstolene. Der er næsten altid mindst tre flag: flaget for byen Venedig, for Italien og for Den Europæiske Union.

Linket til hjemmesiden er: http://www.prefettura.it/venezia/multidip/index.htm

Til venstre: Palazzo Venier dei Leoni (Guggenheim-museet)

Palazzo Venier dei Leoni (Guggenheim-museet)
Palazzo Venier dei Leoni (Guggenheim-museet)

Opførelsen af Palazzo Venier dei Leoni blev påbegyndt i anden halvdel af det 18. århundrede og blev desværre aldrig færdiggjort. Hvorfor er ikke helt klart – man kan forestille sig, at familien Corner på den modsatte side af Canal Grande var alt andet end interesseret i, at det højeste palads ved Canal Grande blev opført lige foran deres næse – man kan beundre en model af denne kæmpe i Museo Correr på Markuspladsen – og dermed spærre for deres udsigt og få deres palads til pludselig at virke lille.

Navnet „dei Leoni“ stammer fra de to løvefigurer i sten, der står på hver sin side af terrassen ud mod Canal Grande. Det siges, at familien Venier havde en rigtig løve i deres have. Siden 1949 har dette palads huset Peggy Guggenheim Collection-museet i Venedig. Hun boede selv i dette hus indtil sin død i 1979. Der er ca. 16 minutters gang herfra Markuspladsen.

Museets hjemmeside er: http://www.guggenheim-venice.it/inglese/default.html

Til venstre: Ca‘ Dario

Ca' Dario
Ca‘ Dario

Palazzo Dario eller Ca‘ Dario er et af de smukkeste og mest berømte paladser i Venedig. Selve paladset er, bortset fra facaden ud mod Canal Grande, opført i den typiske italienske gotiske stil. Denne stil er meget udbredt i Venedig. Fasaden ud mod Canal Grande er dog tydeligt renæssancepræget; i stedet for gotikkens spidsbuevinduer er vinduer og døre udformet med rundbuer. Læg også mærke til de høje skorstene i typisk venetiansk stil.

Ca’ Dario er Venedigs absolut mest uhyggelige sted – alle paladsets ejere fra det 15. til det 21. århundrede har været udsat for den ene tragedie efter den anden: Selvmord, mord, konkurs … var her en del af hverdagen.

Slottet er i privat eje. Det er IKKE åbent for offentligheden.

Til venstre: Palazzo Barbarigo

Palazzo Barbarigo
Palazzo Barbarigo

Dette palads med sine mange farverige mosaikker fanger straks ens opmærksomhed. Man kan se vandetagen og de to piano nobile. Desværre ligger bygningen i skygge det meste af dagen, så det er svært at tage billeder af den.

Den blev opført i renæssancen. De farverige mosaikker på facaden er betydeligt mere holdbare og udsættes ikke i samme grad for vejrpåvirkninger som freskomalerier. Duden giver følgende definition på freskomalerier: „Malerier udført på frisk, endnu fugtig puds“. Se www.duden.de

Mosaikken på husets venstre facade viser: Karl I (eller V) af Spanien er i Tizians værksted

Mosaikken på husets højre facade viser: Henrik III af Frankrig sammen med doge Alvise Mocenigo i et glasblæseri i Murano.

Til venstre: Palazzo Contarini Polignac

Palazzo Contarini Polignac
Palazzo Contarini Polignac

Palazzo Contarini Polignac er et betydningsfuldt palads fra den tidlige renæssance. Arkitekten var sandsynligvis Giovanni Buora. Læg mærke til facaden, der er beklædt med marmor overalt. De tre etager kan tydeligt skelnes: stueetagen, piano nobile og det andet piano nobile.

Claude Monet malede paladset flere gange fra en gondol. Et af malerierne blev solgt i 2013 for 19.682.500 GBP. Der er næsten intet tilbage af facadens oprindelige forgyldning. Siden paladset i det 19. århundrede var ejet af Winarett, arvingen efter Singer-symaskinefabrikken, har der været fire gamle klaverer og flygler her, som stadig i dag bruges ved musikarrangementer i paladset.

Til højre: Palazzo Cavalli Franchetti

Palazzo Cavalli Franchetti
Palazzo Cavalli Franchetti

Dette neogotiske palads (til venstre på billedet) ligger lige ved Ponte dell’Accademia. Paladset, hvis bygningskrop er gotisk, blev ombygget i det 19. århundrede efter tegninger af arkitekten Camillo Boito, der – hvilket slet ikke var usædvanligt på den tid – mente, at han faktisk kunne bygge gotiske paladser langt bedre, end hvad bygmestrene i gotikperioden var i stand til. Derfor fjernede han i vid udstrækning den gamle bygningsstruktur og genopbyggede paladset i gotisk stil.

Det er et meget populært og velkendt fotomotiv. Set fra broen udgør paladset sammen med Canal Grande og den imponerende kirke Santa Maria della Salute et meget populært og særdeles smukt motiv i Venedig. Også den særdeles smukke bådbro med de rød-hvide pæle vil helt sikkert straks fange Deres opmærksomhed.

Siden 1999 har paladset været hjemsted for den venetianske videnskabs- og kulturinstitution Istituto Veneto di Scienze, Lettere ed Arti. I 2003 blev det europæiske WHO-kontor for sundhed og udvikling desuden åbnet her.

Til venstre: Gallerie dell’Accademia

Gallerie dell'Accademia
Gallerie dell’Accademia

Accademia er i dag det absolut vigtigste museum for venetiansk malerkunst i hele verden. Pinakoteket (kunstgalleriet) er indrettet i et kompleks bestående af forskellige bygninger: den gamle kirke Santa Maria della Carità, det tilhørende Laterankloster med samme navn samt bygningen, der tidligere husede broderskabet Scuola Santa Maria della Carità.

Siden republikkens fald, da Napoleon havde lukket kirken, klosteret og ordenen, blev komplekset brugt som hjemsted for kunstakademiet. Siden begyndelsen af det 20. århundrede har det fungeret som et museum for venetiansk malerkunst fra det 14. til det 18. århundrede, der er åbent for offentligheden.

Der er i alt kun 4 broer, der krydser Canal Grande. En af dem, nemlig Ponte dell’Accademia, er opkaldt efter museet. Broen er et smukt eksempel på, hvor holdbare midlertidige løsninger kan være, for denne træversion er intet andet end en erstatning for den oprindelige støbejernsbro, som østrigerne opførte på dette sted i det 19. århundrede, men som i det 20. århundrede begyndte at ruste på de bærende dele og derfor midlertidigt blev fornyet i træ …

Kunstakademiets hjemmeside er: http://www.gallerieaccademia.org


Denne side er blevet udarbejdet med særlig støtte fra dr. Susanne Kunz-Saponaro, officiel certificeret turistguide i Venedig. Hvis De er interesseret i en guidet tur i Venedig, kan De besøge hendes hjemmeside: http://www.stadtfuehrungen-venedig.de





Samtykke til cookies med Real Cookie Banner