
En maskejægers dagbog: Mellem den blå time og albue-tjekket
Man siger, at karnevalet i Venedig er en fest for sanserne. For os fotografer er det først og fremmest én ting: en sportslig konkurrence, der begynder længe før de første solstråler. Den, der tror, at vi sover længe og roligt, har aldrig prøvet at få et billede af en maske uden 50 turister i baggrunden. På billedet ses masken Manu Miedl om morgenen kl. 6.15 under arkaderne ved Dogepaladset.
Kl. 05.30 – Rædslen har en vækkefunktion

Vækkeuret ringer. Udenfor er det ikke romantisk, men blot mørkt, tåget og så ubehageligt, at selv duerne på Markuspladsen hellere stikker hovedet ind under vingen. Men opdragelsen sidder dybt: Den tidlige fugl fanger ormen. Eller i mit tilfælde: Det perfekte portræt. Altså: Børste tænder, gøre mig klar og gennemgå tjeklisten for udstyret. Batterier? Tjek. Blitz? Tjek. Motivation? Den kommer efter den første kop kaffe.
Kl. 06:00 – Den vilde jagt begynder

Præcis klokken seks står jeg på Markuspladsen. Jeg er ikke alene. „Flokken“ venter allerede. Det er et fascinerende skue: For hver maske er der, føles det som, 20 fotografer. Det giver, efter Adam Riese, 40 skarpe albuer, der kæmper om den bedste vinkel.
Hvorfor gør vi det mod os selv? På grund af Den blå time. For os er dette lys som flydende guld. Når den første maske så dukker op af tågen, kaster vi os over den i håb om at tage „århundredets billede“.
Proffens tip: Hvis man først kommer kl. 07.00, finder man ganske vist flere masker, men der er allerede så mange fotografer, at det når et kritisk niveau. Og husk: Det er først den anden mus, der får osten – men den tidlige fugl fanger det første lys!
„Giv og tag“ under arkaderne

Der hersker en stiltiende aftale mellem os fotografer og de maskerede. Vi har brug for dem, og de har brug for os. Under arkaderne ved Dogepaladset finder det daglige speed-dating sted. Maskerne ved præcis, hvor de skal placere sig for at få det bedste lys. Det er et velafstemt team af professionelle, der ofte har kendt hinanden i årevis.
Kl. 07.30 – Reddet af Nutella og co.

Når det orange lys fra gadelygterne slukkes omkring halv otte, er det min tid – tid til morgenmad! Mit hemmelige tip til alle, der gerne vil forlade Markuspladsen et øjeblik: Gå ned ad gyden bag Hotel Danieli til Venice Bakery. En espresso og en croissant (med pistaciefyld, marmelade eller Nutella – et absolut must!) virker vidunderligt mod morgendagens kulde.
Udflugt til Burano: Farvestrålende huse, farvestrålende masker

Om tirsdagen trækker det os altid mod Burano. Når solen skinner, konkurrerer de farverige facader om at stråle med kostumerne. Det smukke ved Burano? Man kan ikke fare vild. Man følger bare maskerne, som oftest ankommer sammen med fotograferne i vaporettoen. Det er som en farverig folkevandring på vandet.
Kampen mellem systemerne: professionelle vs. mobiltelefoner

Tilbage i Venedig bliver det svært om dagen. „Problemet“ er ikke maskerne, men de ti tusinde mobilfotografer.
- Professionel: Står to meter væk, zoomer ind og skaber et smukt, blødt billede Bokeh (Baggrundssløring) og frigør masken.
- Mobilentusiasten: Kommer helt tæt på, ned til 50 centimeter, bruger vidvinklen og ender med ikke kun at have masken, men også rygsækkene fra tre andre turister på skærmen.
Et hemmeligt tip: Scala Contarini del Bovolo

Fra den blå time til selfie-vanvid
Enhver fotograf, der regner sig for noget ved karnevalet i Venedig, kender den hellige gral: den Den blå time. Om morgenen mellem klokken seks og syv har man præcis 20 minutter, hvor lyset dypper byen i et magisk blåt skær. Om aftenen efter solnedgang er det det samme – 20 minutter med ren eufori, og hvad så?
Når „selfie-lavinen“ ruller
Efter klokken otte om morgenen er der pludselig ikke mere ro. Dagsudflugtsgæsterne strømmer til Markuspladsen som en stormflod. Det ved maskerne selvfølgelig også: De er her for at blive set, beundret og fotograferet. Men for os ambitiøse fotografer begynder nu den „tørre periode“.
Problemet? Der samler sig straks en flok turister omkring hver eneste pragtfulde maske. Et skarpt billede uden forstyrrende hoveder i baggrunden? Glem det! I selfiens tidsalder er der altid nogen, der trænger sig ind mellem maskerne, smiler ind i sin smartphone eller lader sig fotografere af bekendte. For en fotograf, der udelukkende vil fokusere på kostumet, er det en absolut stemningsdræber.
Et hemmeligt tip: Spiraltrappen til lykken
Men heldigvis findes der stadig steder i Venedig væk fra det store mylder, som både blandt maske-bærere og fotografer regnes for et rigtigt hotspot: de Scala Contarini del Bovolo.
Denne historiske vindeltrappe er en arkitektonisk perle og den perfekte scene. Det særlige her er:
- Ingen fast tidsplan: Der er ikke noget officielt tidspunkt. Man går bare af sted på må og få – nogle gange er man heldig, andre gange mindre.
- Arkitektur møder masken: Trappens arkader danner den perfekte ramme. Nogle gange står der en maske under hver enkelt bue og poserer, andre gange er der kun to eller tre.
Uanset hvor mange der er der lige nu: Kulissen er spektakulær og altid et besøg værd. Det er stedet, hvor man stadig kan finde roen til at nyde skønheden i de venetianske kostumer uden at blive distraheret af en selfiestang. Et rigtigt hotspot for alle, der søger noget særligt!
Den magiske afslutning på San Giorgio Maggiore

Når klokken nærmer sig 16.30, kommer her et hemmeligt tip til de virkelig smukke billeder: Tag vaporetto-linje 2 over til San Giorgio Maggiore. Der stiller maskerne sig op med ryggen til lagunen. Resultatet? Masken står helt frit foran Venedigs storslåede skyline – med Dogepaladset og Campanile i baggrunden. Da solen går ned i vest, bruger vi diskret blitz for at få ansigterne til at lyse op. Kitsch? Måske. Smukt? Absolut!
Kl. 18.00 – Når tæppet falder

Så snart solen er gået ned, tømmes byen med ét. Fra kl. 19.00 er der „dødstille“ på Markuspladsen. De sidste masker trækker sig tilbage til Café Florian tilbage, og vi fotografer trækker os tilbage på vores værelser for at gennemgå dagens udbytte: De gode i krukken, de dårlige i skålen.

Forresten: I alle fotohåndbøger står der: „En god fotograf viser kun hvert 500. billede frem.“ Sådan indrømmer kongen af karnevalsfotograferne Matthias Wassermann, at han efter de 14 dage her under karnevalet i Venedig tager ca. 16.000 billeder med hjem.
Torsdage: „Klassetræffet“ på den storslåede trappe

Når man tror, man har set det hele på Markuspladsen, så kommer torsdagen. Målet: Kirkens imponerende trappe Santa Maria della Salute.
Her afholdes Maskenes uofficielle årlige generalforsamling. Det er karnevalets „at se og blive set“. Alle, der har status og anseelse (eller gerne vil have begge dele), klæder sig på i festtøj og begiver sig op på trappen. Denne scene på trappen ved Santa Maria della Salute er legendarisk – det er nærmest Venedigs „røde løber“, bare med mere silke og mindre ro.
Italiensk livsglæde – serveret med manér
Venedig er Italien, og Italien er… ja, sjældent stille! Mens maskerne poserer tavse og værdige, er omgivelserne et herligt larmende spektakel. For overhovedet at kunne tage et gruppebillede, hvor man ikke kun ser 200 baghoveder fra fotograferne, griber byens personale ind: Med vidt udbredte arme og meget bestemte italienske ord bliver fotografhorden skubbet tre til fire meter tilbage. Lidt „dompteur-arbejde“ hører simpelthen med her for at skabe plads til farvepragten!
Sådan kommer du til begivenheden
Denne begivenhed finder kun sted to gange i løbet af karnevalssæsonen (hver torsdag) og er et absolut must for dit spil.
- Vejen: Helt afslappet! Fra stoppestedet San Marco Vallaresso tager du den Linje 1.
- Varighed: Kun én station, cirka to minutters sejlads over Canal Grande.
- Tidspunkt: Fra kl. 10.00 begynder de første masker at ankomme. For hver vaporetto, der lægger til hvert 12. minut, fyldes trapperne mere og mere op.
- Højdepunktet: Omkring kl. 11.00 er trappen mest fyldt – tid til det ultimative gruppebillede! Derefter opløses forsamlingen lige så langsomt og elegant, som den opstod.
En fotografs typiske „kampdragt“

Den, der tror, at man ved karnevalet i Venedig kun kan beundre masker af silke og fløjl, har ikke „Specialenheden: Hobbyfotograf“ har jeg ikke set endnu.
Fotobranchen gnider sig i hænderne – deres reklamer har virkelig gjort deres arbejde. Den, der i dag vil regnes for noget under karnevalet i Venedig, bærer udstyr til en værdi af en solid lillebil foran brystet. 10.000 euro for hele udstyret? Intet problem. Og så er blitzen ofte ikke engang medregnet!
Den moderne ridderrustning
Den ambitiøse fotograf i dag ligner snarere en elitesoldat end en turist. Det standardudstyr:
- To kamerahuse: Man vil jo ikke spilde tid på at skifte objektiv, mens grevinden i sin barokdragt netop smiler så smukt.
- Det „hellige duo“: Et 24 mm–70 mm vidvinkelzoomobjektiv til at fange Dogepaladsets pragt og et 70 mm–200 mm teleobjektiv til at se de venetianske duer dybt ind i øjnene.
„Ciao, ciao“ – Men gerne med en vis systematik!
Da al denne pragt af glas og metal vejer en hel del, er en simpel skulderrem for længst ikke længere nok. En af mine bekendte har fundet den perfekte løsning: Han har monteret et gennemtænkt klipsystem direkte på remmene på sin rygsæk.
Hvorfor al den besvær? Det er ganske enkelt: For at få det perfekte perspektiv må man som professionel også godt gå ned på knæ en gang imellem. Uden disse specielle klemmer ville kameraerne til venstre og højre smadre mod det venetianske gulv som penduler. „Ciao, Ciao“, dyrt udstyr!
Konklusion: Mellem kunst og kampindsats
Når jeg ser, hvordan kollegerne „klæder sig på“ med deres udstyr, minder det mig næsten om en militær kampindsats. Det eneste, der egentlig mangler, er camouflagefarven i ansigtet – selvom den nok slet ikke ville falde i øjnene blandt alle de glitrende masker.
Man spørger sig selv: Er det stadig en hobby, eller er det allerede et logistisk mesterværk? Én ting er sikkert: Billederne bliver fantastiske – og træningen i fitnesscentret kan man helt sikkert springe over den dag!
Rent held: Tåge

I morgen kl. 05:30 starter kampen forfra. Og jeg glæder mig allerede til det.
Hej hej fra fotokaoset!
Sådan planlægger du dit perfekte karneval i Venedig
Masker i Venedig: Typer, fotosteder og kommunikationskunsten
Karneval i Venedig 2026: Datoer, program og alle højdepunkter.
Maskeri på Scala Contarini del Bovolo
Karnevalets højdepunkt: Det store maskemøde på trappen ved Salute
Et hemmeligt tip til karnevalet: Fotosession med masker ved solnedgang på San Giorgio
Hvis De har yderligere spørgsmål fra fotograf til fotograf,
Brug denne korte formular
Erklæring om databeskyttelse – De har garanti for:
- Din e-mail-adresse vil KUN blive brugt til at besvare denne forespørgsel.
- Din e-mail-adresse videregives IKKE til tredjeparter.
- De modtager INGEN spam-mails fra os